Beskriv dit eventyr, og vind det! For at deltage skal du tilmelde dig konkurrencen på site.volkswagen.dk/california-roadtrip. Du vil herefter have mulighed for at vinde en roadtrip i EU (og Norge) i den nye California med tre andre rejsefælder.
Deltagelsen kræver, at du takker ja til at modtage markedsføring fra Volkswagen Danmark, dvs. Skandinavisk Motor Co. A/S og vores samarbejdspartnere.
Væsentlige vilkår
- Du skal være min. 18 år.
- Du skal være bosiddende i Danmark.
- Du skal takke ja til at modtage markedsføring fra Volkswagen Danmark.
- Vinderen accepterer at dele sine oplevelser fra turen igennem 10 billeder af California bilen på vinderens drømmetur, som Volkswagen Danmark herefter kan offentliggøre og dele på vores Facebook og Instagram profil i overensstemmelse med konkurrencevilkårene.
- Vi udvælger en vilkårlig vinder blandt deltagere i konkurrencen. Præmien har en værdi af op til 75.000 kr.
- Konkurrencen løber fra den 21. februar 2025 til og med den 22. maj 2025.
Sådan deltager du
- Klik dig ind på site.volkswagen.dk/california-roadtrip
- Indtast dine kontaktoplysninger (navn, e-mail og telefonnummer) og en beskrivelse af din drømme-roadtrip.
- Du vil herefter have mulighed for at vinde en roadtrip i EU og Norge i den nye California med tre andre rejsefælder.
- Det er en betingelse for at deltage, at du giver os samtykke til at sende markedsføring til dig og til at offentliggøre de billeder du deler med os fra turen.
- Tryk ”deltag”.
Præmien
- En roadtrip i EU og Norge i den nye California, som stilles til rådighed for vinderen og 3 andre rejsefælder i en sammenhængende periode på 14 kalenderdage.
- Turen skal gennemføres i perioden fra d. 1. juni 2025 til den 31. juli 2025.
- Præmien er inkl. benzin, forplejning og camping på drømmeturen med en samlet værdi på op til 75.000 kr.
- Vinderen vil ved udlevering af California bilen samtidig få udleveret et brændstofkort og en ladebrik (wecharge). Begge kan bruges på udvalgte tank- og lade stationer i Danmark, EU og Norge.
- Præmien inkluderer logi på turen (op til i alt 1.500 kr. inkl. moms, skatter og afgifter pr. overnatning, og kost og forplejning op til i alt 1.500 kr. pr. døgn). Vinderen vil modtage et kontantbeløb på 21.000 kr. ved turens start, svarende til det beløb, der dækkes til kost og forplejning. Når vinderen er fundet, vil Volkswagen Danmark på baggrund af vinderens beskrivelse af turen, i dialog med vinderen, booke overnatning op til det daglige maksbeløb.
- Alle beløb er angivet i danske kroner.
- Bilen udleveres hos nærmeste California Center forhandler og returneres af vinderen samme sted, inden for udleverende forhandlers åbningstid.
- Øvrige udlæg eller omkostninger på vinderens tur dækkes og refunderes ikke.
- Udlevering af bil forudsætter at vinderen underskriver en udlånsaftale med tilhørende vilkår, hvorved vinderen vil hæfte for eventuelle skader med et selvrisikobeløb på maks. 5.000 kr.
- Vinderen skal dele 10 antal billeder fra turen med Volkswagen Danmark. Billederne skal alene afbilde den udlånte California bil og omgivelserne fra turen, men ikke identificerbare personer. Billederne skal derudover være fri for krænkende indhold, seksuelt indhold, hadfyldt indhold, eller voldeligt indhold. Vinderen deler billederne med Volkswagen Danmark under turen og skal aflevere minimum 5 om ugen. Billederne deles via mail eller billedeoverførsel til Volkswagen Danmark.
- Præmien er personlig, hvilket indebærer, at den ikke kan sælges eller på anden vis overdrages til anden person. Den del af præmien, der ikke er et kontantbeløb, kan ikke ombyttes til kontanter.
- Vinderen har pligt til at indberette kontantpræmien på 21.000 kr. som skattepligtig indkomst. Volkswagen Danmark kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle skatte- og/eller afgiftsmæssige konsekvenser for vinderne af konkurrencen, og refunderer eller dækker ikke eventuelle skatter eller præmieafgift, som vinderen måtte blive pålagt.
Udtrækning af vinder
- Der udtrækkes én vilkårlig vinder blandt de personer, der har deltaget i konkurrencen.
- Vinderen kåres den. 23. maj 2025.
- Vinderen af konkurrencen får direkte besked pr. e-mail og/telefon. Vinderens navn vil desuden blive offentliggjort på vw.dk under konkurrencesiden.
- Såfremt præmieoverrækkelsen eller den beskrevne drømmetur ikke kan ske eller afvikles grundet vinderens forhold, eller vinderen ikke reagerer inden for 2 dage fra Volkswagen Danmarks henvendelse til vinderen, vil en ny vinder blive udtrukket, og den oprindelige vinder vil ikke kunne gøre krav på erstatning eller godtgørelse gældende mod Volkswagen Danmark.
Brug af vinderens billeder fra turen
Vinderen accepterer ved sin deltagelse i konkurrencen, at Volkswagen Danmark kan bruge de af vinderen delte billeder fra turen på Volkswagen Danmarks profiler på Facebook og Instagram.
Vinderen giver i den forbindelse Volkswagen Danmark en global, overdragelig, uopsigelig, royalty-fri ret og licens til kommerciel og ikke-kommerciel brug af billederne til de formål, der er beskrevet nedenfor.
I den udstrækning gældende lovgivning ikke er til hinder for det, afgiver vinderen enhver immateriel rettighed til billederne, herunder retten til at blive identificeret med billederne.
Volkswagen Danmark har ret til at bruge billederne i alle former og til på følgende måder:
- Til opbevaring (i et ethvert format og på ethvert medie) i en tidsubegrænset periode.
- Til global brug, reproduktion, distribution, tilrådighedsstillelse, udstilling, udgivelse og transmission af billederne i/på de medier er angivet ovenfor og til kommercielle og ikke-kommercielle formål.
Volkswagen Danmark har ret til at redigere billederne under forudsætning af, at billederne ikke derved krænker vinderen.
Vilkår for brug af AI
Din beskrivelse af din drømme-roadtrip kan helt eller delvist være udarbejdet af kunstig intelligens (AI). Vores California rejseplanlægger (”Tjenesten”) og konkurrence anvender AI-systemet og kan generere forslag eller svar, men den endelige beslutning om vindere træffes som beskrevet under afsnittet ”Udtrækning af vinder”. Selvom AI-systemet er designet til at hjælpe og assistere og være så nøjagtig som muligt, kan der opstå fejl eller unøjagtigheder.
AI-systemet har forskellige begrænsninger og kapaciteter, da AI-systemet blandt andet er begrænset til det input, du og Skandinavisk Motor Co. A/S leverer. Du er ansvarlig for at sikre, at de oplysninger, du indtaster, er korrekte og relevante. Skandinavisk Motor Co. A/S kan ikke holdes ansvarlig for resultater baseret på forkerte eller vildledende oplysninger, herunder hvis du forsøger at give eller tilskynde AI-systemet med forkerte eller vildledende oplysninger for at få et bestemt specifikt output.
Skandinavisk Motor Co. A/S er ikke ansvarlig for nogen handlinger, erstatning (direkte, indirekte og følgeskader) eller tab, der måtte opstå som følge af brugen af Tjenesten og AI-systemet. Brug af Tjenesten sker på eget ansvar.”
Behandling af personoplysninger
Når du bruger vores California rejseplanlægger og deltager i konkurrencen, afgiver du en række oplysninger, herunder personoplysninger, som vi behandler i overensstemmelse med gældende persondataregler. Du kan læse mere om hvordan vi behandler dine personoplysninger, samt dine øvrige rettigheder i vores persondatapolitik, som du finder her:
gdpr.semler.dk/documents/Privatlivspolitik-Skandinavisk-Motor-Co.pdf
Øvrige regler og vilkår
- SMC tager forbehold for trykfejl og fejl i de her givne informationer.
- Volkswagen Erhvervsbiler Danmark er ikke ansvarlig for tekniske fejl og driftsforstyrrelser i forbindelse med konkurrencen.
- SMC forbeholder sig ret til uden varsel at foretage ændringer i eller tilføjelser til nærværende konkurrencevilkår.
- Der kan ikke med henvisning til konkurrencens gennemførelse, eventuelt manglende gennemførelse eller andre forhold gøres erstatningskrav gældende mod Skandinavisk Motor Co. A/S.
- Ved mistanke om snyd, kan vi se bort fra din deltagelse.
- Medarbejdere i Semler-koncernen og deres nærtstående (ægtefæller, samleverende, børn, forældre og søskende) samt samarbejdspartnere og deres nærtstående kan ikke deltage i konkurrencen. Dette omfatter ansatte og deres nærtstående hos Volkswagen Forhandlere og Volkswagen Servicepartnere.
- SMC erstatter ikke præmierne, hvis vinderen har afgivet forkerte kontaktoplysninger, eller hvis disse er uklare.
- SMC forbeholder sig retten til at ombytte de oprindelige præmier med præmier af tilsvarende værdi, hvis de oprindelige præmier ikke kan uddeles som følge af omstændigheder uden for SMC’s kontrol.
Kontaktoplysninger
Konkurrencen afholdes af Skandinavisk Motor Co. A/S, Park Allé 355, 2605 Brøndby, CVR.nr: 70515113. Skandinavisk Motor Co. A/S kan kontaktes vedrørende denne konkurrence på tlf. 43288200 eller mail California@vw.dk.